Et vandtæt telt er alfa og omega når det gælder festival i Danmark. Med vores meget svingende vejr, bør vi være forberedte på et ordentligt skyl. Her vil du få en guide over hvordan og hvilke faktorer der spilder ind når du skal finde et vandtæt telt.
Det drejer sig overordnet om 4 faktorer som vi skal vide lidt om. Heriblandt vandtætte syninger, gulvet, 1 eller 2 lag og vandsøjletryk.
Vandtætte syninger
Det er ikke alle teltproducenter der husker, at sørger for ekstra behandling af deres syninger så de bliver vandtætte. De fleste telte på det danske marked har en vandafvisende effekt på den ene eller anden måde. Men udpeger du blot et telt, kan der være lige så stor chance for at den er vandtæt, som hvis du skal slå en 6’er med en terning – hvis du altså ikke ved hvordan du ser efter det. Det gælder alle syninger, at der er små huller der hvor nålen går igennem stoffet, og det er typisk her hvor fejlen opstår. Grunden til at mange teltproducenter ”overser” at gøre noget ved dette, er fordi det er er omkostningsfuld affære at lave. De telte vi tilbyder, har med garanti vandtætte syninger, så du kan få dig en tryg overnatning i dit telt i det danske vejr.
Vandsøjletryk
Vandsøjletryk er definitionen på hvor mange millimeter vand en enkelt kvadratcentimeter at teltets yderdug kan afvise af vand, inden det brister og vandet indtrænger. De sparsomme telte har typisk et vandsøjletryk mellem 400 og 600mm, som egentlig kun holder til en konstant støvregn eller små og korte byger. Skal du være sikker på at et telt er vandtæt, er det en tommelfingerregel at hvis vandsøjletrykket er 1500mm eller over, så er teltet vandafvisende. Teltene hos os har et vandsøjletryk på minimum 2000mm. Her er det vigtigt for dig at vide, at intet 1-lags telte er 100% vandafvisende ved længerevarende byger i flere dage. Dette ligger til grund for at det ene lag både skal sørge for at teltet kan ånde når du sover i det og samtidig også holde vandet væk. Dette er to modsætninger hvor teltets to egenskaber her må gå på kompromis med hinanden.
Telte med 1 og 2 lag
Som du muligvis har regnet ud, består 1-lags telte af en enkelt teltdug. 1-lags telte differentierer sig fra 2-lags ved at være lettere vægtmæssigt, hurtigere at opsætte og koster typisk også en del mindre. Vores 1-lags telte er i stand til at afvise et kraftigt skyl grundet de vandtætte syninger og et tilfredsstillende højt vandsøjletryk. Som vi har nævnt, så er ingen 1-lags telte 100% modstandsdygtige når det kommer til regn, hvis det er i en længere periode. Vi har også været inde på at det ene lag både skal sørge for at teltet kan ånde, samtidig med at det skal være vandtæt. Denne konflikt kan meget vel være skyld i at kondens opstår inde i teltet. Med andre ord, er dette altså et bevis på at teltet er vandtæt, eftersom kroppen frigiver helt op til 1 liter væske over natten.
Et 2-lags telts yderdug er den samme som ved 1-lags teltet. Den helt store forskel finder vi ved at teltet har en form for indertelt der består af polyester så teltet kan ånde. Det er inderteltet der gør at du har en god udluftning i teltet og derved også minimerer kondensen på indersiden. Samarbejdet med de to lag, gør at yderdugens primære fokus er at være vandtæt, hvilket gør teltet i stand til at være langt mere vandresistent end 1-lags teltet. De dråber der nemlig skulle komme igennem yderdugen, vil bliver stoppet af inderteltet. Det er en tommelfingerregel at når du sover i et telt, uanset om det er 1- eller 2-lags, at du ikke opholder dig klods op af teltets side. Du skal altså sørge for at du ikke formår at presse begge af teltets lag mod hinanden, da alt magien ligger mellemrummet af disse to. Sørg også for at bruge alle de barduner der følger med teltet, så du sørger for at yderdugen ikke har nogen folder og er strækket helt ud, således de to lag ikke berører hinanden.
Gulvet
Der er større krav til gulvet end teltets sider. Gulvet er den del af teltet der konstant er på overarbejde. Grundet gulvets hårde arbejde, bliver de fleste lavet af en eller anden form for presenning (PE). Dette er fordi presenning er ekstremt modstandsdygtigt og samtidig meget billige at producere.
En ulempe ved at have presenning som værende guld i teltet, er at det vejer meget mere end nødvendigt. Men den helt store ulempe finder vi hos 1-lags telte med presenninggulve. De er nemlig ikke er i stand til at sammensættes med selve teltdugen når det kommer til at skulle være vandtæt, og dette er netop grundet det ene lag. Når vi snakker om 2-lags telte, bliver der lukket ordentligt af i samarbejde med gulvet og yderdugen, eftersom yderdugen bevæger sig helt ned til jorden og lukker af for syningerne.
Ved vores 1-lags telte har vi derfor besluttet os at gulvene skal være lavet af oxford materiale, hvilket koster knap 4 gange så meget som var den lavet af presenning. Denne kvalitet har vi nøje udvalgt eftersom oxford materiale kan limes sammen med teltdugen, og syninger derfor vil være beskyttet.